Nyheder

Personlige historier

Projektledelse i en WordPress-verden handler ikke om kode

Simone Ziegler

Simone Ziegler

Head of Project Management

Kontakt

Dato:21. april 2026

Det er lidt over to år siden, jeg startede hos Webnorth. Jeg husker stadig min første samtale med Jacob.

To fynboer, der hurtigt fandt fælles fodslag. Fynske gloser, en svaghed for kage og et naturligt fokus på familie. Men jobbet var noget andet. 100% digitalt og med fuldt fokus på WordPress.

Jeg kom fra reklamebranchen. Fra kampagner, kreative processer og samarbejde med både kunder og kreative teams gennem mange år.

Derfor var jeg også i tvivl, om jeg passede ind i en virksomhed med så stærkt teknisk fokus.

Det viste sig hurtigt, at det ikke var min tekniske baggrund, der var afgørende. Det var min erfaring med processer, struktur og samarbejde.

Jeg tog mine bureau-erfaringer med mig. Og jeg bruger dem hver dag, bare i en anden kontekst.

For selv i en WordPress-verden handler projektledelse ikke om kode. Det handler om mennesker. Om at skabe struktur i komplekse forløb. Og om at kunne bevare roen, også når tempoet stiger, særligt i projekter som nye WordPress hjemmesider og større løsninger som WordPress og WooCommerce webshops.

Det er stadig de samme principper, der gælder. Klar kommunikation. Tydelige forventninger. Og et fælles ansvar for at få projekter sikkert i mål.

Jeg deler det her, fordi man nogle gange skal turde gå i en ny retning. Man behøver ikke kunne det hele fra starten. Noget lærer man undervejs.