Nyheder

Personlige historier

Jeg lukker computeren kl. 15

Jacob Munche Spardahl

Jacob Munche Spardahl

COO

Kontakt

Dato:23. april 2026

Jeg lukker computeren kl. 15.

Jeg henter mine børn. Jeg laver aftensmad. Jeg putter hver anden aften.

Det er ikke, fordi jeg mangler ambitioner. Jeg har bare prøvet noget andet.

Tidligere har jeg arbejdet op mod 80 timer om ugen og haft mange rejsedage i løbet af året. Det var lærerigt, og det gav meget. Men det havde også en pris.

I dag driver jeg Webnorth sammen med Simon Strande og vores dygtige kollegaer. Og vi har bevidst valgt en model, hvor mennesker og deres familier kommer først.

Det valg handler ikke om lavere ambitioner. Tværtimod.

Vi kunne sikkert have vækstet hurtigere. Men det ville have kostet for meget, både for os selv og for de mennesker, vi arbejder sammen med hver dag.

For os er family first ikke bare et personligt værdisæt. Det er også en måde at drive virksomhed på. En tilgang, der skaber trivsel, kontinuitet og bedre løsninger over tid.

Når mennesker trives, leverer de stærkere. Det mærker vi i hverdagen. Og det mærker vores kunder også.

Jeg arbejder stadig. Nogle gange også om aftenen. Men forskellen er, at arbejdet ikke længere må fylde alt det, som også betyder noget.

Det gør mig ikke mindre ambitiøs. Det gør mig mere bevidst om, hvordan ambitioner skal bæres, hvis de skal holde på den lange bane, og det er en vigtig del af den måde, vi ønsker at bygge virksomhed på.