Favoritterne
Desperate Others by Same Eyes        -        leavemealone by Fred again..        -        Lyset by Efterklang        -        Tres Hermanos by Hermanos Gutiérrez        -        Only You by Tame Impala & Theophilus London        -       

Et afbræk fra den traditionelle karrierevej.

Om

Uni-Tankers er et globalt rederi med hovedkontor i Middelfart og kontorer i Tyrkiet, Frankrig og USA. Virksomheden, der beskæftiger cirka 550 medarbejdere, specialiserer sig i transport af olie og kemikalier og driver en flåde på over +40 tankskibe verden over.

I samarbejde med Pravda har vi skabt et udforskende employer branding-univers rettet mod personer i alderen 20-29 år, hvor potentielle ansøgere frit kan navigere gennem rederiets unikke kultur. Løsningen blev nomineret til Creative Circle Awards og Danish Digital Award.

Har du brug for et nyt employer branding-univers? Kontakt Webnorth i dag.

Jacob Munche Spardahl

Jacob Munche Spardahl

COO

Kontakt

Digital afklaring

Karriereuniverset er baseret på omfattende global kvalitativ og kvantitativ research inden for målgruppen, som omfatter både søfarende og landbaserede medarbejdere. Gennem denne research identificerede vi en række centrale myter og fordomme.

Ambitionen bag karrieresitet var derfor at udfordre de mange stereotyper om shippingbranchen ved åbent og ærligt at invitere besøgende ind i et maskinrum, der normalt er lukket for offentligheden.

Vi ønskede et karrieresite, der var værd at bruge tid på, og et sted, hvor man havde lyst til at udforske en karriere hos Uni-Tankers.

Universet

Destination Possible er et seriøst, sjovt og autentisk oplevelsesunivers, hvor vi har skabt over 40 film, gamification, myteaflivere, forklaringsvideoer, portrætter og meget mere.

Alt fortalt i øjenhøjde – af både søfolk og landkrabber hos Uni-Tankers.

Universet er designet med overskrifter i et markant, kemisk sprog, der understreger Uni-Tankers’ globale førerposition inden for shipping af olie og kemikalier – og hylder virksomhedens kompromisløse fokus på kemien mellem mennesker.

Oplevelsen

Baseret på målgruppens digitale præferencer blev tre grundlæggende kriterier sammen det styrende mantra for udviklingen af oplevelsesuniverset:

  • Hurtigt flow
  • Nem navigation
  • Mulighed for at dykke i dybden

Vi udviklede en specialløsning med fokus på ‘single-page application’ for at sikre et hurtigt flow og nem adgang til at vælge mellem formaterne film og tekst – uden at spilde tid på at loade nye sider og navigere frem og tilbage. Med SoMe-inspirerede personlige ‘stories’ baseret på Google Web Stories kan vi løbende opdatere og skabe levende indhold med input direkte fra medarbejderne.

Gennem kreative gamification-elementer på sider som ‘Mythbusters’ og ‘Got Chemistry?’ skaber vi muligheder for fordybelse og interaktion. Her tager vi ærligt – og med et glimt i øjet – fat i en bred vifte af fordomme om branchen, samtidig med at potentielle ansøgere kan spejle sig i Uni-Tankers’ kultur, værdier og holdninger.

Kemien

Destination Possible formår på en helt særlig måde at indfange og fremhæve vigtigheden af kemien mellem mennesker i shippingbranchen – og særligt at understrege den positive energi og det stærke sammenhold, som kendetegner kulturen hos Uni-Tankers.

Uni-Tankers’ primære mål var en klar og brugervenlig administration af universet, som sikrer nem vedligeholdelse, samtidig med at karrieresitet holdes levende med varieret, nyt og relevant indhold, der appellerer til målgruppen på 20-29 år.

Ud over Google Web Stories giver gamification-elementer mulighed for fordybelse og interaktion på siderne, hvilket øger engagementet blandt besøgende. Intuitivt, brugervenligt og dynamisk – uanset hvilken enhed karrieresitet tilgås fra.

Anja Skov Mygind, HR Business Partner at Uni-Tankers

"Destination Possible spiller en afgørende rolle i vores evne til at tiltrække og fastholde kvalificerede kandidater i rekrutteringsprocessen. Faktisk oplever vi nu, at alle kandidater, vi kontakter, accepterer at gå i dialog med os. Dette er noget, der tidligere krævede mere opsøgende arbejde."