Dato:24. september 2026
En af de værste, men også sjoveste webfejl, jeg har set gennem årene, kom fra en hjemmesideejer, der havde ændret stort set hele sit website til H1-tags, fordi han gerne ville have større tekst.
Det svarer lidt til at lave en avis, hvor den største forsideoverskrift bliver brugt på samtlige sider. Resultatet var en hjemmeside med meget lidt struktur, og SEO-mæssigt var det heller ikke nogen særlig god løsning.
Hvordan kunne det ske? Han brugte en pagebuilder.
WordPress pagebuilders er et emne, jeg kunne tale længe om, og jeg synes heller ikke, at svaret er så simpelt som at sige, at builders enten er gode eller dårlige.
De kan være rigtig nyttige i den rigtige sammenhæng. Jeg har selv brugt dem på velgørenhedsprojekter, hvor målet var at få noget hurtigt online, og hvor brugerne bagefter selv skulle kunne bygge og ændre sider uden teknisk erfaring.
Problemerne begynder typisk, når kravene bliver større.
Hvis et website skal have høj performance, mange specialfunktioner eller være nemt at videreudvikle over flere år, kan den fleksibilitet, der gjorde builderen attraktiv i starten, ende med at skabe begrænsninger. Derfor bygger vi hos Webnorth som udgangspunkt vores WordPress-løsninger med en mere kontrolleret struktur og custom komponenter frem for tunge pagebuilders.
Det bliver endnu vigtigere på webshops. En WooCommerce-løsning kan have produktdata, checkout, integrationer, tracking, plugins og mange andre tekniske lag, der skal fungere sammen. Hvis der samtidig ligger en tung builder oven på det hele, kan både performance og videreudvikling blive mere besværlig.
Vi får jævnligt henvendelser fra virksomheder, der gerne vil have hjælp til at overtage, vedligeholde eller videreudvikle eksisterende WordPress-sites. En del af dem er bygget med pagebuilders, og nogle gange har flere forskellige builders været aktive på den samme løsning.
Det er dér, WebFrankenstein begynder at tage form.
Det sker sjældent på én dag. Først kommer en lille ændring. Så et ekstra plugin. Derefter endnu en builder, fordi den kan noget, den første ikke kunne. Nogle år senere består sitet pludselig af mange forskellige lag og afhængigheder, som ingen længere helt har overblik over.
Den slags teknisk gæld viser sig ofte, når virksomheden vil noget nyt. En ændring, der burde være simpel, tager pludselig lang tid. Opdateringer bliver mere risikable, performance falder, og det bliver sværere at finde ud af, hvad der faktisk påvirker hvad. Det er også noget, vi ofte arbejder med, når vi overtager vedligeholdelse og optimering af eksisterende WordPress-løsninger.
Det betyder ikke, at alle virksomheder bør droppe deres builder i morgen. Hvis løsningen er simpel, fungerer godt og opfylder behovet, kan der sagtens være gode grunde til at beholde den.
Men når virksomheden og dens digitale behov bliver mere modne, giver det mening at spørge, om den tekniske løsning stadig følger med.
Og historien om det website, der var klistret sammen med mere end 50 aktive plugins, som alle sammen var afhængige af hinanden?
Det bliver nok næste kapitel af WebFrankenstein.
