Nyheder

Personlige historier

Jeg stoler mere på systemer end på hukommelsen

Jesper Hartvig

Jesper Hartvig

Customer Care Manager

Kontakt

Dato:21. april 2026

Jeg ville ønske, jeg kunne huske det hele.
Men det kan jeg ikke.

Derfor har jeg fundet en metode, der hjælper mig. For mig skal ting ned på skrift.

Det betyder meget for mig at kunne følge op og levere som aftalt. Derfor har jeg også brug for systemer, der hjælper mig med at holde overblikket, især når mange opgaver kører samtidig.

Den dag, hvor jeg tog billedet her, havde jeg 33 opgaver på listen, inklusive møder. Det lyder måske af meget, men med tiden har jeg fundet en struktur, der faktisk fungerer for mig.

Jeg bruger Google Kalender med farvekoder som en fast del af min hverdag. Lyseblå er opgaver, der skal løses. Mørkeblå er gentagne opgaver, som for eksempel daglige tjek af kunders Trello. Lys lilla betyder, at noget afventer handling fra andre. Grøn betyder, at opgaven er løst. Sort markerer opkald, hvor kunden ikke tog telefonen.

Derudover bruger jeg udråbstegn som visuelle markeringer af prioritet. Ét betyder, at det skal laves i dag. To betyder, at det er første prioritet. Tre betyder, at det haster.

Det lyder simpelt, og det er det også. Men for mig gør det en stor forskel. Det giver mig mulighed for at planlægge frem i tiden og samtidig bevare fleksibiliteten i hverdagen.

Det vigtigste er stadig det samme: at vores kunders opgaver ikke glider mellem hænderne, heller ikke når der er mange ting i gang på én gang. Det gælder både i det daglige arbejde og i mere langsigtede samarbejder omkring WordPress serviceaftale og WordPress hosting.

Derfor har jeg lært at stole mere på systemer end på hukommelsen.

Det er ikke en perfekt metode for alle. Men det er en metode, der virker for mig, og som hjælper mig med at skabe overblik, følge op og være til at stole på i samarbejdet med kunderne.