Siden 2010 har Webnorth udviklet skræddersyede digitale løsninger med et stærkt fokus på kvalitet, skalerbarhed og samarbejde. Vi er et teknisk specialiseret digitalt bureau, der arbejder med nogle af Nordens stærkeste brands og kreative bureauer for at levere højtydende WordPress og WooCommerce løsninger.
Vi har vores eget dedikerede inhouse udviklingsteam bestående af tech leads, udviklere, DevOps specialister og QA-ingeniører. Det giver os fuld kontrol over kodekvalitet, sikkerhed og performance – og muligheden for at reagere inden for få minutter, hvis forretningskritiske udfordringer opstår. Det gør os til en pålidelig og tryg partner, selv når det haster.
Webnorth er mere end en leverandør – vi er en strategisk teknisk partner. Vi arbejder tæt sammen med kreative, tekniske og marketingorienterede bureauer for at sikre, at den tekniske løsning ikke bare understøtter, men også stykrer den kreative idé, brugeroplevelsen og forretningsstrategien. Vi fungerer ofte som white-label udviklingspartner og håndterer komplekse tekniske opgaver bag kulissen.
Vores løsninger er bygget til at skalere og holde. Vi arbejder med headless arkitekturer, skræddersyede integrationer og performanceoptimering på tværs af frontend og backend. Gennem vores service -og hostingaftaler sikrer vi løbende drift, opdateringer og strategisk optimering – hvilket garanterer høj oppetid, sikkerhed og fremtidssikret udvikling.
Hos Webnorth er teknisk håndværk kernen i alt, hvad vi gør. Vi griber hvert projekt an med stor ansvarsfølelse og faglig stolthed. Hver dag stræber vi efter at levere service i topklasse – til både vores direkte kunder og de kreative bureauer, vi samarbejder med.
Samtidig er Webnorth bygget på en “family first” tilgang, hvor mennesker kommer før roller. Vi tager ansvar for vores teams trivsel og udvikling, fordi vi tror på, at glade medarbejdere skaber de bedste løsninger og relationer – både på kort og lang sigt.
Nogle af medlemmerne af vores dygtige WordPress-team tog et gruppefoto ved WordCamp-konferencen 2024 i Torino.
WP TEAM
Vi er placeret på Nørrebro, tæt på Sankt Hans Torv.
København