Dato:november 25, 2025
WordPress står stærkere på grund af fællesskabet
WCEU i Basel er netop afsluttet med cirka 4000 deltagere. Næste år går turen til Krakow, og meget tyder på at endnu flere vil møde op.
Når man arbejder med WordPress til hverdag, er det let at fokusere på teknologien. Men sandheden er, at platformens styrke kommer fra menneskene bag. Det globale community er årsagen til, at WordPress i dag er verdens mest udbredte CMS.
Fællesskabet består af udviklere, designere, skribenter, bureauer og ildsjæle fra hele verden. De deler viden, bygger videre på hinandens arbejde og løfter kvaliteten af platformen år efter år. Det er en unik model, hvor samarbejde og åbenhed skaber reel værdi.
Det er også grunden til, at nogle af verdens største organisationer vælger WordPress. Walt Disney, NASA, TechCrunch og Siemens er blot nogle få eksempler på virksomheder, som stoler på platformen og dens udviklingsmodel.
Hos Webnorth bygger vi videre på samme tanke. Vi arbejder med WordPress, fordi vi tror på ideen om et åbent system, hvor kvalitet og innovation skabes gennem fælles indsats.
Tak til alle jer der bidrager. Uden communityet ville WordPress ikke være det samme.





