Favoritterne
Desperate Others by Same Eyes        -        leavemealone by Fred again..        -        Lyset by Efterklang        -        Tres Hermanos by Hermanos Gutiérrez        -        Only You by Tame Impala & Theophilus London        -       

Kontakter

Skriv til os





    Nyheder

    Personlige historier

    Derfor betaler jeg gerne for fitness til hele teamet i Webnorth

    Simon Strande

    Simon Strande

    CEO & CTO

    Kontakt

    Dato:november 21, 2025

    Jeg har altid været dybt fascineret af computere og udvikling, men i mine 20’ere ramte jeg muren. Jeg blev oftere syg, lange arbejdsdage sled på mig, og min skarphed var ikke den samme som før.

    En dag talte jeg med en hoteldirektør i 60’erne, som havde en imponerende energi og et mentalt overskud, jeg misundte.
    Hans hemmelighed var simpel: han havde løbet hele livet.

    Pludselig begyndte jeg at se et mønster. De mennesker som ældes stærkt og bevarer en klarhed i deres arbejde, har næsten altid et aktivt forhold til træning. Ikke nødvendigvis ekstreme mængder, bare fast og konsekvent aktivitet.

    Da jeg selv begyndte at løbe, skete der noget. Jeg blev stort set aldrig syg mere, min energi steg markant, og jeg præsterede bedre i virksomheden, i skak og derhjemme.

    Jeg er ikke en specielt hurtig løber. Faktisk ret gennemsnitlig. Men det gjorde en enorm forskel for mit liv. Og præcis den forskel vil jeg gerne give videre til hele teamet i Webnorth.

    Hvorfor det også giver mening i et WordPress-bureau

    Hos Webnorth arbejder vi med komplekse WordPress løsninger for store danske virksomheder. Det kræver fokus, klarhed og et højt teknisk niveau hver eneste dag.
    Min erfaring er, at medarbejdere som har energi, stærk mental form og fysisk overskud leverer bedre arbejde. Det smitter direkte af på kodekvalitet, arkitekturvalg, UX-tænkning, performanceoptimering og kundedialog.

    Med andre ord: bedre mennesker giver bedre WordPress løsninger.

    Derfor betaler jeg gerne for fitness for alle på holdet. For mig er det både et personalegode og en investering i virksomhedens kvalitet. Jeg mener ærligt, at det er en del af vores secret source der har gjort os til Danmarks førende WordPress bureau.

    Det vigtige er ikke hvor hurtigt du løber

    Der er ingen krav om præstation eller rekordtid. Det vigtigste er at komme i gang og holde fast. Et par ture om ugen kan ændre dit helbred og din mentale skarphed mere end de fleste tror.

    Har du ikke mærket forskellen endnu, er det aldrig for sent at begynde. Bare kom i gang. Det behøver ikke være langt, det behøver kun være regelmæssigt.