Dato:november 21, 2025
Cloudflare-nedbrud ramte store dele af internettet sådan reagerede vi hos Webnorth
Onsdag den 18. november oplevede store dele af internettet udfald på grund af et globalt nedbrud hos Cloudflare.
En fejl i deres edge netværk udløste en bølge af 5xx fejl også hos nogle af Danmarks største websites.
Som danmarks førende WordPress bureau investerer vi i Webnorth løbende i stabil drift, høj hastighed og maksimal oppetid for vores kunders WordPress løsninger. Vi har en fuldtidsansat DevOps specialist, som netop har fokus på overvågning, performance og beredskab. Alligevel var vi heller ikke immune denne gang.
Sådan opdagede vi fejlen
Selv om fejlen lå uden for vores kontrol, blev den fanget af vores overvågningssystemer, før Cloudflare selv meldte noget officielt ud.
Vores syntetiske probes registrerede pludseligt et markant antal 5xx fejl markeret som “Cloudflare”, mens vores origin servere fortsat kørte uden problemer. Det gav et tidligt og klart signal om, at fejlen ikke lå i vores egen infrastruktur, men i et eksternt led.
Hvad har vi gjort siden på vores WordPress setup
På baggrund af hændelsen har vi styrket vores setup yderligere. Konkret har vi:
bygget scripts, der automatisk kan slå Cloudflare proxy fra og omgå edge laget
opsat hændelsesalarmer, som fanger problemer i Cloudflare før officielle meldinger
forberedt et operationelt flow, der kan aktiveres med én enkelt kommando
Vi arbejder nu videre mod fuld automatisering, så vores systemer selv kan skifte væk fra Cloudflare ved større nedbrud og sikre, at kundernes løsninger forbliver tilgængelige.
Konklusion
Selv de mest udbredte og gennemtestede teknologier kan fejle.
Med solid overvågning, struktureret DevOps arbejde og klare beredskabsplaner kan man dog minimere konsekvenserne, også når internettet halter.




