Dato:november 27, 2025
Black Friday er på vej
“Er vi klar til Black Friday” er en sætning der hvert år får pulsen lidt op hos mange webshop-ejere. Selv med færdige kampagner og korrekt opsatte rabatkoder er der altid en tilbagevendende bekymring. Spørgsmålet er om teknikken holder.
Når trafikken pludselig fordobles, og mange brugere foretager handlinger samtidigt, skal dit website kunne følge med. Hvis det ikke gør det, risikerer du at miste salg på årets vigtigste handelsdag.
Hos Webnorth arbejder vi målrettet med at fjerne den usikkerhed. Vores kunder går Black Friday i møde med ro i maven, fordi vi gennemgår alle kritiske punkter i god tid. Det gælder alt fra serverbelastning og cachelag til checkout-flow og betalingsintegrationer. Vi sikrer at sitet er bygget struktureret, at performance holder, og at der er klare planer for driften.
Vi har samlet fem punkter, som du bør gennemgå inden Black Friday, hvis du har et WordPress site. Punkterne er særligt relevante for dig der bruger WooCommerce.
1. Belastningstest og kapacitet
Det er vigtigt at vide hvor meget trafik dit site faktisk kan håndtere. En simpel belastningstest afslører flaskehalse før det går ud over kunderne.
2. Cache, CDN og serverkonfiguration
Optimeret caching og korrekt opsætning af CDN gør en markant forskel for hastighed og stabilitet. Det er især vigtigt under høj belastning.
3. Checkout og betaling
Alle trin i checkout skal være hurtige og stabile. Selv små forsinkelser kan øge antallet af forladte kurve.
4. Plugins og opdateringer
For mange plugins, eller forældede versioner, skaber risiko for konflikter og langsomme svartider. En gennemgang sikrer at alt er opdateret og fungerer som det skal.
5. Overvågning og beredskab
Du bør have aktiv overvågning gennem hele Black Friday perioden. Det gør det muligt at reagere hurtigt hvis noget ændrer sig.
Hvis du vil være sikker på at dit WordPress site kan håndtere presset, hjælper vi gerne med en hurtig teknisk gennemgang. Det giver tryghed på dagen og kan gøre en stor forskel for omsætningen.





